Langtidsstegt svineskank med bagt rød spidskål
Alt godt tager tid – og det kan man også sige om denne ret. Simpel og lækker. Prøv den!
Tilberedning
Langtidsstegt svineskank
Start med at opvarme ovnen til 160 grader.
Rids sværen på svineskanken, og gnid den ind i salt og peber.
Når ovnen er varm, sættes svineskanken ind i et ovnfastfad med lidt vand i bunden.
Svineskanken skal steges i 3-4 timer, alt efter størrelse og ovn. Overhæld evt. med væsken undervejs.
Sæt ovnen på grill de sidste par minutter, så sværen bliver helt sprød.
Ovnbagt rød spidskål
Skær spidskålen i fire lige store stykker og læg dem i et ildfast fad. Sæt ovnen på 180 grader.
Hæld lidt god olivenolie over spidskålen og drys med salt og peber.
Bag spidskålen i ovnen i 20 minutter imens svineskanken hviler.
Når spidskålen er mør, anrettes den sammen med svineskanken på et fad og serveres. Drys evt. med persille eller citronskal.
Velbekomme!
Ingredienser
Svineskank på 1,1 kg fra KødGrossisten
Salt og peber
2 røde spidskål
Olivenolie
Evt. persille og cironskal