Lammekoteletter med granatæblesalat

Tilberedning


Steg lammekoteletterne i olivenolie på en pande ved høj varme. De skal have ca. 3 minutter på hver side. Kom eventuelt lidt rosmarin ved, da det giver en rigtig god smag til kødet. Smag til med salt og peber.

Riv agurken og drys salt over. Lad det stå lidt, og hæld derefter vandet fra agurken. Bland yoghurt, agurk og presset hvidløg. Lad det trække i ca. ½ time.

Skyl grønkålen og hak den fint. Halvér granatæblet og pil granatæblekernerne ud. Rist mandlerne let på en pande og hak dem i grove stykker. Bland alle ingredienserne sammen med lidt hakket mynte og anret på et fint fad. Hæl lidt olivenolie over salaten.

Lammekoteletterne serveres med tzatziki og salat.

 

Velbekomme!

Ingredienser


4 lammekoteletter

Rosmarin

Olivenolie

Salt og peber

 

Tzatziki

4 dl græsk yoghurt

1 fed hvidløg

1 agurk

Salt og peber

 

Granatæblesalat

200 g grønkål

1 granatæble

60 g mandler

Mynte

Olivenolie

Vil du prøve opskriften?

Køb lam til retten her  

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk