Kalkun med sweet potatoes

Tilberedning


Pil hvidløg og skalotteløg, skyl persille og tag de grove stilke fra. Skyl selleristilke og pil bladene af.
Blend det sammen med æg og paprika. Spæd til med bouillon så det bliver grødet masse. Hæld det i en skål.

Skær brød og selleristilke i tern.
Skær bacon i små tern.
Rens svampe og skær dem i skiver.
Skyl æbler, fjern kernehus og skær dem i små tern.

Varm smør på en pande ved kraftig varme og steg bacon og svampe gyldne.
Tilsæt æbler, brød og selleristilke og vend et par gange.
Tilsæt smør og cognac eller portvin og kog ind et par minutter.

Bland fyldet fra panden ned i skålen og vend rundt. Fyldet skal være fugtigt og grødet i konsistensen.

Rens og skyl kalkunen for rester af indmad.
Gnid kalkunen med salt og peber indvendigt og udvendigt.
Kom fyldet i kalkunen og luk med kødnåle.

Læg kalkunen med brystet nedad i et ovnfast fad, og hæld 3 dl vand i fadet. Tænd ovnen på 150 grader og steg i 2 ½ time.
Hæld væden fra fadet over kalkunen hver halve time.
Vend kalkunen og steg videre i 1½ time. Skru evt. op til 210 grader til sidst, hvis kalkunen ikke er brun og sprød. Hæld væden fra fadet over kalkunen hver halve time. Mærk ved låret om den er færdig.
Skræl kartoflerne og skær dem i grove stykker. Kog dem møre i letsaltet vand, de skal koge lidt kortere tid end almindelige kartofler.
Pil og hak skalotteløg. Skyl persille og pluk bladene af.
Skær mozzarella i mindre stykker.

Vend kartoflerne med løg, persille og olie. Læg dem i et ovnfast fad og kom mozzarella på toppen. Gratiner under grill i ovnen i 8-10 minutter til overfladen er gylden.

 

Velbekomme!

Opskriften er lavet af Gorm Wisweh og venligst udlånt af Landbrug og Fødevarer.

Ingredienser


8 personer

1 kalkun
Salt og peber

Stuffing
2 fed hvidløg
3 skalotteløg
1 dusk persille
2 æg
2-3 stilke bladselleri
1 spsk paprika
1-2 dl hønsebouillon eller fond
300 g lyst brød
200 g bacon
250 g champignon
2 madæbler
25 g smør
1 spsk cognac eller portvin

Sweet potatoes
800 g søde kartofler
1 skalotteløg
Et par kviste persille
2 tsk olivenolie
1 pakke mozzarella

Vil du prøve opskriften?

Køb din kalkun her!  

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk