FoodService Danmark køber Grambogård

FoodService Danmark, som er en del af dagligvarekoncernen Dagrofa, har opkøbt det succesfulde fynske slagteri Grambogård.

FoodService Danmark tilbyder fødevarer til den danske restaurations- og kantinebranche med særligt fokus på ferskvarer og høj service. Her passer Grambogårds eksklusive kvalitetsniveau og stærke profil perfekt ind i fremtidsplanerne.

“Opkøbet af Grambogård flugter med vores strategi om at være den foretrukne fødevarepartner for Danmarks professionelle køkkener. Vores kunder stiller i stigende grad krav til hele værdikæden – fra opdræt til tallerken – og med Grambogård som ny økologisk specialistproducent bliver FoodService Danmark landets førende leverandør af velfærdskød”, siger Christian J. Storinggaard, adm. direktør i FoodService Danmark.

FoodService Danmark er i forvejen ene- eller medejer af en række specialistvirksomheder inden for kvalitetsfødevarer, og engrosvirksomheden vil i fremtiden satse endnu mere på den øverste del af markedet. Det er opkøbet af Grambogård et udtryk for.

“Dagrofa har valgt at satse på de områder, hvor vi kan være bedst i markedet. Inden for foodservice er vi meget stærke på ferskvarer, og med opkøbet af Grambogård styrker vi denne kategori yderligere. Derudover vil det skærpe kødprofilen i de største af vores MENY-butikker, hvor vi oplever en stigende efterspørgsel på produkter af exceptionel kvalitet med fokus på økologi og dyrevelfærd”, siger Per Thau, koncernchef i Dagrofa.

Hos Grambogård er der store forventninger til indlemmelsen i Dagrofa-koncernen:

“Vores succes er bygget på en kompromisløs tilgang til dyrevelfærd, slagtemetoder og kødkvalitet. For yderligere at styrke og udvikle dette koncept har vi brug for en stærk partner, der vil det samme som os. Derfor passer vi rigtig godt sammen med FoodService Danmark, som deler vores passion for den unikke spiseoplevelse”, siger Alex Lysemose, direktør Grambogård.

For yderligere information kontakt venligst:

Adm. direktør i FoodService Danmark, Christian J. Storinggaard på tlf.: 40 92 89 00
Koncernchef i Dagrofa, Per Thau på telefon.: 41 99 34 02

Seneste nyheder

Læs mere på FoodService Danmark

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk